Persondatapolitik

 

Personoplysninger

Som medlem af Åstrupparkens Grundejerforening er du forpligtet at være tilmeldt nyhedsmailen og være opmærksom på de mails vi sender.
Se foreningens vedtægter Rev. 7 §5
Du finder dem her:
www.aastrupparken.dk/downloads/category/vedtaegter/

Download

 

Du skal derfor tilmelde dig vores nyhedsmail.
Det kan gøres via tilmeldingsformularen på vores hjemmeside www.aastrupparken.dk eller ved at sende en mail til formand@aastrupparken.dk med oplysninger om navn og adresse.

Vi registrer følgende oplysninger om dig:
Navn
Adresse
E-mail
Betaling af kontingent

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne sende dig relevant information for medlemmer i vores grundejerforening.
Det kan være simple nyheder i foreningen, indbydelse til Sankt Hans aften eller Ren Dag,
indkaldelsen til Generalforsamlingen og det kan også være kontingentopkrævningen.
Med andre ord, alt både stort og småt.

Du accepterer ved afgivelse af ovennævnte oplysninger at vi kan kontakte dig personligt, pr. Telefon, Mail eller brev.

Når der indsamles personoplysninger, sikrer vi at det altid sker således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Alle data behandles iht. Persondataloven.

 

Opbevaring

Personoplysningerne registreres hos Åstrupparkens Grundejerforening og opbevares så længe medlemmet er ejer af en grund i foreningen, hvorefter oplysningerne slettes senest 6 år efter at medlemmet er trådt ud af foreningen.

Oplysningerne gemmes iht. Bogføringslovens $ 10 samt foreningens vedtægter.

Oplysningerne opbevares sikkert og fortroligt på computer med begrænset adgang i kontrollerede faciliteter. Sikkerhedskontrollen revideres løbende for altid at kunne håndtere brugeroplysninger forsvarligt og iht. dine rettigheder som bruger.

100% sikkerhed ved dataoverførsler via internettet kan ikke garanteres.

Der kan være risiko for at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk – hvorfor du derfor afgiver dine personlige oplysninger på eget ansvar.

 

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores håndtering af persondata-oplysninger kan blive nødvendige, hvorfor vi forbeholder os ret til at opdatere/ændre nærværende retningslinjer for håndtering af personoplysninger.

Bliver dette aktuelt rettes datoen for ”sidst opdateret” nederst på siden. Ved omfattende ændringer gives synlig besked herom via nyhedsmail.

Vi opbevarer ikke medlemsoplysninger krypteret.

Vi transmitterer ikke medlemsoplysninger krypteret.

 

Hvem har adgang

Bestyrelsen hos Åstrupparkens Grundejerforening samt foreningens revisorer har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Dataansvarlige for Åstrupparkens Grundejerforening er Bestyrelsen.

 

Tredjemand

Oplysninger afgivet til Åstrupparkens Grundejerforening videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, med mindre dette sker i forbindelse med en sag der kræver samarbejde med kommunen, advokat, ejendomsmægler eller lign. Eventuelt videregivelse i en sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning på området, og kun efter kontakt til den/de pågældende grundejere.

Vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

 

Indsigelse & indsigt

Som medlem af Åstrupparkens Grundejerforening har du altid ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Såfremt data er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget eller slettet. Disse rettigheder har du iflg. Persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed skal rettes til Formanden via e-mail formand@aastrupparken.dk.

 

Klage

Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedr. Dig.
Klagen indgives til Datatilsynet, jf. Persondatalovens $58, stk.1.